Peter Schnitler - Saltdal 1743

Jan Dagfinn Monssen

Lokalhistorie

MAJOR PETER SCHNITLERS GRENSEEKSAMINASJONSPROTOKOLLER 1742 - 1745

ALMINDELIG BESKRIVELSE OVER SALTEN

 

Av Jan Dagfinn Monssen

 

Peter Schnitler hadde ansvaret for å klarlegge grensen mellom Sverige og Norge.

 

Schnitlers "Grenseeksaminasjonsprotokoller 1742 -1745" inneholder avhør av grensebeboere og beskrivelser fra grenseområdene. Her gjengis Schnitlers omtale av Saltdal med beskrivelse av bosetting, skogsbruk, fiske, båtbygging m.v. Avslutningsvis gis en biografisk oversikt over Schnitlers liv og virke.

 

Vidne i Saltdal

Anno 1743. d. 10 Junij blev da med Examinations Retten paa Rognan i Saltdalen, den Østerste Bøyd af Bodøens Præstegield, begyndt; Og som Fogden og Sorenskriveren paa deres Ting-Reiser vare fraværendes, saa mødte Lensmanden Hans Pedersen Qvigstad med de forlangede LaugRettes Mænd Hans Jonsen Næstebye, 80 Aar gammel, og Ole Helgesen Qværel 60 Aar, samt nogle af de best kyndige Bønder; Jens Nornæs,Vilhelm Timmerdal, Jens Drage og Niels Mitby. Saa indfandt sig og Finne-Skolemesteren Ole Andersen Saxenviigen med de ankomne Lap-Finner; Som af Lensmanden og Bønderne man fornam, at Bønderne 6 Miile boe fra Grendserne, intet Brug didhen, eller derover have, følgelig slet intet om Grendse-Gangen vidste, saa bleve de, dog uden Eed, kun tilspurdte om Landets og Bøydens situation og almindelige Beskaffenhed, hvilken de, saa vidt de kunde, med Lapfinnerne gave: men Lapfinnerne bleve i formelig Eed tagne, efter at den Kongelige Ordre til denne Rettens Holdelse, lydeligen var oplæst, og Eedens Forklaring af Lov-bogen dennem ved Tolken Erik Hælset var betydet.

 

Præstegield

I hvad Præstegield og Fogderie ligger denne Bøyd? og af hvad Leje og Strekning er det?

 

Denne Saltdalens Bøyd, som ligger nærmest Grendserne, sorterer under Bodøens Præstegield i Saltens Fogderie i Nordlands Amt.

 

Dette Præstegield har nu

 

1) Bodøe Hoved-Sogn og een Kirke steen-mured, liggendes ved Siø-Kanten i Vester, og efter Beretning en 218 Gaardbrugende Bønder.

 

2) Det Residerende Capellanie Skierstad, og een Kirke af Træ, paa Skierstad Gaards Grund, Østen for Bodøe Hoved-Sogn paa den Søndre Side af Saltens Fiord paa det faste Land; I dette Sogn skal, som fornemmes, være en 261 Bønder, af Landsbrug og Fiskerie sig nærende.

 

3) Østen herfor er Annexet Saltdalen, hvis Kirke af Timmer bygget, ved Botten, eller Bonden af Saltens Fiord paa Østre Side af Salt-Elven paa det faste Land staar, og af Bønderne i dette Saltdalen selv er bekostet, og vedligeholdes; som de og lønne Præsten selv; Bønderne i dette Saltdalen boe oppe i Landet, omtrent 81 Mand, leve af deres Gaarder, Skoug-Hugst, og Siø-Brug, dog er deres Jord meere, end de andre Sogner, Frost-nemt.

 

4) Foldens Residerende Capellanie har (a) Foldens- eller Rørstads Kirke af Træ, liggendes paa den Odde imellem Sør-Foldens- og Nord-Foldens Fiorder, fra Bodøe Hoved-Kirke i Norden til Østen, 3 store Miile. (b) Kieringsøes Annex-Kirke af Træ, som betienes af Foldens Residerende Capellan, og ligger omtrent midt imellem Bodøe-Hoved- og Rørstads Kirke paa det faste Land, havendes sit Navn af den liden Øe Kieringøe uden for sig liggendes; Skal have efter Beretning, en 132 Bønder.

 

Saltens Fiord

Saltens Fiord er i Gabet 1 knap Miil over, og siden bliver smalere,dog af en u-lig Vide; I Længden strekker den sig 3 Miile i Øster, og skiær sig derfra 1 Miil i Sønden, saa den er 4 Miile fra Gabet ind til Fiord-Botten. Strax i Gabet paa den Søndre Side foreener Nord-Bejerfiord, Sønden-fra kommendes, sig med denne Saltens-Fiord, idet bemeldte Bejer-fiord fra Syd-ost i Nord-Vest imellem det faste Land og Øen Sandhorn har sit Udløb i bemeldte Saltensfiord.

 

Af denne Saltensfiord paa dens søndre Side, fra Gabet 1/4 Miil op i Øster, gaar en anden liden Fiord, kaldet Elv-Fiorden,1 Børse-skud breed, i Øster til Sønden op i Landet 1 1/4 Miil; Denne Fiord kaldes og Bør Elv-Fiord.Videre op i Saltens Fiord paa samme søndre Side, 1 1/2 Miil Østen for Gabet af Elv-fiorden, nær vesten for Skierstad Kirke, gaar en anden Fiord, ved Navn Misvær-Fiord, ind i Landet, først 1/2 Miil i Sydvest, siden 1/2 Miil i Syd-ost, 1 Riffel-Skud breed. Paa den Nordre Side af Saltensfiord midt imod Skierstad Kirke, gaar den Fiord Valnæsfiord ind i Landet i Nord-Nord-Ost en 3/4 Miil; I Gabet er den 1/2 Miil breed,siden bliver den jo længere, jo smallere, indtil et Sund, hvor igiennem en liden Strøm er; Deroven for er et rund Vand, et par Børse-skud over; Hvilket Vand tillige med Valnæsfiord udgiør den ovenmeldte 3/4 Miils Længde.

 

I denne Saltens Fiord ligge 2 besynderlige Øer, den eene Strømøe, og strekker sig fra Vester i Øster 1 Miil lang, og omtrent 1/4 Miil breed, havendes 5 Bønder-Gaarder paa sig liggendes; Denne Strøm-Øe ligger nær ved- og langs med den søndre Side af det faste Land, og formerer et langt Sund, 1 Børse-skud breed, imellem sig og det faste Land; Med sin Vestre Ende begynder den i Gabet af Saltens Fiord, og Gabet af Nord-Bejer-Fiord, og strekker sig fra det faste Landz Odde, der hvor den Gaard Skaanland staar, forbi Munden af Elvfiorden i Øster til Knaplunds Strømmen.

 

Den 2den Øe i Saltensfiord kaldes Knaplunds Øe, rundagtig, 1/4 Miil lang og breed, havendes 2 Gaarder, hvoraf den eene paa den Østre Ende heder Godøe,og giver Godøe-Strømmen sit Navn; Denne Knaplunds Øe ligger 1 Børse-skud Østen for Strøm-øe, og 1 Børseskud i Syd-vest for Godøe-Næs, som er et Næss, eller en Odde, fra det faste Landz nordre Side stikkendes ud i Saltensfiord. Disse to Øer, nemlig Strømøe og KnaplundsØe giøre 3 betydelige Strømme, hvoraf den imellem Strømøe og Knaplunds-Øen er den ordinaire Passage, mens derhos den stridigste, og farlig, kaldet Knaplunds Strømmen.

 

Dette u-agtet, kan Bønderne ei undvære denne Knaplunds Strøm; Thi den giver overflødig Sej-Fiskerie, og Indvaanerne følgelig en stor Deel af deres Næring, som staaer ved heele Sommeren igiennem: Dog ligge Folk der kun fra Vaaren, naar Plougen er lagt, til Høe-Slaataanden, og didhen samles Indbyggerne af heele Saltens Fiord og Saltdalen fra 3de nemlig Bodøe- Skierstad- og Saltdalens Sogner med meere, end 100 Baader, paa hver Baad 2 à 3 Mand, nydende et aarviss og velsignet Fiskerie. Den 2den Strøm er Syd-vest derfra imellem Strøm-øen og det faste Landz søndre Side, navnlig Sund-Strømmen; Den 3die Strøm er Nord-Ost derfra imellem Knaplunds Øen og Godøe-Næsset paa det faste Landz Nordre Side, kaldet Godøe-Strømmen.

 

Salt-Elven

Salt-Elv, som falder i Saltensfiords Botten; Denne Salt-Elven opkommer i Øster udaf en Dal i Grendse-Gangen, Junkerdal, som har sit Navn deraf, at Aar 1675 omtrent, har Amtmanden den Tid over Nordlandene, Preben von Ahnen gaaet igiennem denne Grendse-Dal med en Deel udskrevne Land-Soldatre ind i Sverrigs Pita Lapmark, og ladet der brende deres Smelte-Hytte; Af denne Junkerdal har nu denne Elv det Navn Junker-Elv; Fra dens første Udspring rinder denne Junker-Elv igiennem Junkerdalen fra Øster i Vester 1/4 Miil, siden i Sydvest 1 Miil, og hidtil kaldes den alleene Junker-Elv; naar den nu vender sig, og gaar i Vester 2 Miile, nævnes den baade Junker-Elv, og Overdals Elv, af Overdalen og Overdals Skougen, som Sønden ifra sig didhen strekker; derefter Vender denne Junker- eller Overdals Elven ad Nord-Vest, og faar det eegentlige Navn: Salt-Elven, løbendes saaledes 3 Miile, hen imod den Østerste og yderste bebygde Ende af Saltdalens Bøyd, og i sær dens Østerste og Sønderste Bonde-Gaard Timmerdal, hvorfra den siden fuldender sit Løb fra Sønden til Norden ind i Saltens-fiords Botten.

 

At opregne nu de Elve og Aaer, som falde i denne store Saltens Elv; Saa gaar Østen-fra af det Grendse-Field Gaterrekioks vestre Ende en Aae, ved Navn Gaterre-Jok ud, og løber i Nord-vest omtrent 1 Miil i Junker-Elven, der hvor denne snoer sig fra Sønden i Vester, og faaer tillige det Navn,Overdals Elven.

 

Længer i Vester, der hvor denne Overdals Elven vender sig fra Vester i Nord-vest, og antager det Navn Salt-Elven, der løber Sønden-fra ind en Elv, navnlig Løns-Aaen, eller Liønes-jok (som Lap-Finnerne den kalde) Hvilken Lønsaae fra adskillige smaa Field-Vande i Bejerdals Fielde sig samler, og rinder igiennem Lønsdalen, som besiddes af Bejerns Lap-Finner, fra Sønden til Norden 3 Miile lang i bemeldte Salt-Elven.

 

Kim-Aae (som Bønderne den kalde) eller Giebne-jok (som Lap Finnerne den navngive) opkommer af Kimne-Vand paa Kimne-Field, og gaar derfra 1/4 Miil i Nord-ost langt i Løns-Aaen,1 Børse-Skud Sønden derfor, hvor denne Lønsaae giver sig ind i Salt-Elven.

 

I Kimaaen er en sterk, strid Foss, der hvor den falder ned fra Kimne-Field. Jarbrue-Elv opkommer af Jarbru-Field, som ligger i Sydvest fra Timmerdal, den yderste Gaard i Saltdalens Bøyd, omtrent 3/4 Miils-veigs; Fra dette Field ovenfra nedfalder denne Jarbrue-Elv, løbendes først i Nord til Osten 1/4 Miil, siden rinder den skiult under Jorden 1/4 Miil, derefter opstiger den af Jorden igien, og fuldender sit Løb i Nord Ost 1/4 Miil ind i Saltens Elv, imod 1/4 Miil Sønden for tiitbem:te Timmerdals Gaarden.

 

Salt-Dalen

Salt-Dalen, som begynder fra Saltens Fiords Botten; Denne Dal gaar først i Sønden, og er bebygget og beboet imod 2 Miile. Siden som af Bønder-Folk ei beboes, i Nordost 3 Miile. Derudi god Furre-Skoug, men ei til Bebyggelse at naae til, formedelst Elven der af en Tver-Strøm af Jorbrue-Elv, og Dalen ved steile Klipper paa begge Sider afskiæres.

 

Derfra i Øster, hvor den faar det Navn af Overdalen, eller og Junkerdalen, som af forbemeldte Aarsager for Bønder er u-beboelig, og af Lapfinner benyttes om Sommers Tid, 2 Miile. Saa i Nord, som alleene og eegentlig heder Junker-Dalen, og ligeledes af Lap-finner indehaves om Sommeren,1 Miile. Hvorfra i Øster denne Junkerdal sig med Elven vender, hen til Limiten imellem de Grendse-Fielde Skiademekiok og Joxekiok over 1/4 Miile. Saa Saltdalen efter Elven er i alt 8 1/4 M:lang.

 

Sønden for SaltElven er Lønsdal, hvorigiennem Løns-Elven fra Sør i Nord rinder i Salt-Elven, som af Bejerns Lapfinner besiddes, og er lang en 3 Miil.

 

Jord-brug

BønderGaarder ere paa Øerne i Havet, som der er forklaret. Paa det faste Land først paa begge Sider af Saltens Fiord, dog kun Strø-viis, hvor et eller andenstedz et Støkke Jord-Land findes.Videre fra Saltensfiordz Botten op i Landet langs med Salt Elven imod 2 Miile.Saltdalens Sogn har 81 Bønder.

 

Paa Gaardene saaes Byg, og Half-Byg, som er Byg blandet med Hafre, nogen liden Rug, dog kun i gode Aarer; Hafre bliver her ei moed. Frugt-Træer haves ei: Derimod Tyttebær,og til Fieldz Multer i gode Aaringer overflødige ere.

 

Af tamme Creaturer holdes af Bønder Hester, Køer, Bukke, Jeder, Faar, Sviine; Af Lapfinnerne alleene Reens-dyr. I dette Aar er ganske lidet saaet, og det var af Kongens opsendte Korn; Hvorfor hver velsignede Kongen.

 

Skoug

I Saltdalens Sogn foruden smaa, er og god Furre-skoug langs efter Salt-Elven, Jarbru-Elven, Løns-Aaen, et Støkke op efter Gaterre-jok, og Tebunjok. Hvor nu Furre-Skougen endes, der tager Bierke-Skougen imod, paa Sidene af Fieldene, mens oven paa ere Fieldene snaue og bare.

 

Furre-Skoug ved SaltElven, de 2 Miile, som Bøyden sig strekker, hører Gaardene til, og skal temmelig være afhuggen til Baaders og Jægters Bygning, hvori Saltdalingerne søge en stor Deel af deres Næring; Den Furre-Skoug Østen derfor til imod JunkerDalen er 5 Miile lang, og 1/8,1/4 til 1/2 Miil breed, eftersom Fieldene trenge, eller udbreede Dalen; Af denne Kongens Alminding kan Bønderne ei naae til at bruge længere, end paa 3 Miile; Thi oven derfor er Elven grundt og fuld af store Steene, at den ei fører noget Timmer; Følgelig benyttes den kun af Lapfinner.

 

Skougen efter Jorbru-Elven kan ei naaes til for de stride Fosser, og Steen-Urer, deri ere; Er Kongens Alminding. Skougen efter Løns-Aaen er for samme Aarsager u-rørt og efter Tebunjok en 1/8 Miil lang, men ikke breed; Skougen efter Gaterrejok; Alle 3 ere Kongens Alminding. Disse sidste benyttes af Lapfinner, som de for Bønder ere u-tilkommelige.

 

Saug-Brug i Bodøe Præstegield gives ikke: men Saltdalingerne bruge alleene Øxen, at tilhugge Timmeret af Furre-skougen til Bielker og Planker til Baaders og Jægters Bygning; I hvilken Konst de excellere, og aarlig-Aars giøre sig deraf et got Brug, til Nytte for Nordlandene, som stor deels herfra faae saadanne deres Fartøyer.

 

Salt brendes her ikke, men hentes fra Kiøbstæderne.

 

Dyr

Vildt ere her: Biørn,Ulve, Ræver, Ottere, Ekhorn, Riiskatter, eller Hermelin, Harer, Tydere, Aarfugl, Riiper: men ingen Hiorter, Elg eller vilde Reen; Ved Siø-Siden vilde Gæss, Ænder, Eed, Maase.

 

Insecter: Til Fieldz er et Slags store Fluver, som om Sommerens Heede meget plage og stinge Reenen, saa at de smaa Huller, som paa Reens Huderne sees, ere af disse Fluver stukne; Disse at undgaae, maa Reenen med Lap-Finnen, i Sommerens Varme, fløtte fra Dalene og Skougene op paa det høyeste af Fieldene.

 

Muus, og Vaan, baade de som grave sig ind i Jorden, og gaae i Vand,ere her. Leemæn, som med tyk Taage falde ned af Luften, i Haabe-Tall, og fortære Græs-Roden, leve ikke længere, end til anden Vaars ny Græs, hvoraf de skal døe.

 

Slanger vides ei her af.

 

Rotter vil ei trives her; Thi om de end i Skibs-Rom hid til Landet føres, saa tages de til Deels af Riis Katten, eller Hermelinen af, og de som undgaae, leve det andet Aars ny Græs ei over: og er faae Gaarder, hvor der kan være Forraad paa Korn, at de holde sig.

 

Rødning

Til Rødning meere skal vel ikke Leilighed være; Thi i de forrige gode Aarer have Indbyggerne her, som have baade Siøen, Gaarders- og Skoug-Brug, treflig vel formeeret sig, og indtaget alt, hvad af Jord til Dyrkning nogenlunde været beleiligt: Men videre op i Landet at gaae frem, for Nybyggere, derimod ere store Vanskeligheder; Thi Salt-Elven oven- og Østen for den yderste Gaard Timmerdal ved steile Fielde paa begge Sider, og ved en tver-Strøm af Jor-bru Elv giøres vanskelig, og der oven for skal den være Steen-uret.

 

Besvær

Sandflugt er her ikke: Men det skeer tidt, at Elvene ved Vaar-Floden overskylle Gaardenes lave Agre og Enge, og føre Sand der ind paa; Andenstedz hvor Jorden ligger høy og er løs, bryder Elven ved Vaar-Flommen, og Fiorden ved Flød og Ebbe derpaa, og skyller Tid efter anden noget deraf bort; Som mig det, iblandt andre, ved den Gaard Liønæs ei langt fra Skierstad Kirke på Søndre Side af Saltens Fiord øyensiunlig blev foreviist.

 

En anden Besvær haves her af Snee-Styrtning, som her i Landet kaldes Snee-Skrej, hvilket skeer, naar den paa Kanten af de høye steile Fielde sammenblæste og opdyngede Snee af Reign betynges, og ovenfra paa eengang nedfalder, overskiulendes alt, hvis som derunder forekommer.

 

Handel

Told- og Lade-Stæder ere ingen: Korn og anden Fornødenhed hentes gemenlig fra Bergen, hvorhen Indvaanerne paa deres Jægter med Sild, Fisk, og andre Landets Producter gemeenlig 2 gange om Aaret fare; Fra Tronhiem ligge og, Sommeren over, Borgere, hvilke kaldes Nord-Farere, hver i sin afdeelt District i Landet, som fornemmelig have Jern-Fang, og Lærret med anden Kram at selge.

 

Herregaarder ere ingen.

 

Næring have Bønderne i Bodøe Sogn og Skierstad-Capellanie af deres Gaarder og Fiskerie i Saltens Fiord og Havet; De i Saltdalens Annex af det samme, og desuden af Furre-Skougen til Jægters og Baaders Bygning: Derimod er denne Bøyd, som ligger nærmest til Fieldz, meere, end de andre, frost-næmt.

 

Mineralia og Naturalia ere ubekiendte.

 

Veje

Om Veje imellem denne Bøyd og Sverrig?

 

Nei! Ingen uden Lapfinner fare derimellem; Naar det hender sig, som sielden skeer, at nogen anden løs Person af Bonde- eller anden Stand fra Sverrigs Pita Lapmark hid overkommer, saa kan den lidet ride, og maa mest gaae, og det om høyeste Sommers Tid, naar Elvene ere mindst; og falder da Vejen igiennem Tebunvagg,en Grendse-Dal, fra Pita Lapmark til Bejerdal i Gilleskaals Præstegield, og igiennem Junkerdal paa Grendsen igiennem dette Saltdalen i Bodøe Gield; Om Vinteren er ikke fremkommendes med Hest,eller til Fodz: men man maa enten løbe paa Skier, eller kiøre i Kieredst, som Finnen giør; Paa denne Maade man paa Sneen farer allestedz over Bierg og Dale.

 

Lapper

Øst-Lapper ere om Sommeren her i Saltdalens Norske Fielde; Hvorover Finne Skolemesteren Ole Andersen, som var for Retten tilstæde, indleverede etMandtall. Bøyde-Finner, Saltdalen tilhørende ere 11 efter Missionarij Saltensis Johan Georg Rasch hans tilsendte Mandtall. Af de 11 Bøyde-Lapper i Saltdalens Sogn vare tilstæde Povel og Anders Olsen, Anders Pedersen, Anders Povelsen, Anders Larsen, Jon Sigvardsen, Hendrik Larsen og Edes Larsen, tillige med Lap-Skolemesteren Ole Andersen; De forklarede, at de med Bøndernes Forlov sidde paa derers Gaarders Fielde i Marke-Pladser, hvor de holde nogle smaa Fæe af Jeder og Faar, og dertil slaae Græs i Dalene imellem Fieldene; men Korn kan de ikke saae der, thi det vil have længere Tid, til at modnes, end neer i Bøyden, og skal det være et meget got Aar, naar hos dem Korn skal modnes; Fiske-Vand have de ikke; og Skøtteriet er ringe, siden Fuglen formindskes; De arbeide og for Bønderne Skindfell, Fin-skoe af Lær og Reen-skind, og hvor der haves Skoug,Træ-Kiøreler; naar deres Børen voxe til, sette de dem hos Bonden i Tieneste; Endeel kan og have nogle tamme Reen, men dem maa de om Vinteren sende over til Sverrigs Lapmark, for at underholdes. Derfor at de sidde i Marke-Pladser paa Bøndernes Fielde, kan de giøre til Bonden 1 Dags Arbeide. De Bøyde Lapper i Bodøe Hoved Sogn entremeleres med Bønderne, og bruge baade Gaarder, og Fiskerie i Havet, ligesom andre Bønder; Endeel af dem bliver og gift med Bønder-Folk; Hvilket andenstedz her Sønden for ei brugeligt er.

 

Skoug - Skibsbyggerie

Det 2det,hvoraf Saltensfiord er navn-kundig, er Furre-skouge, oppe i Landet, langs med Salt-Elven, den beste i Nordlands Amt, hvoraf Bønderne vide sig vel at benytte, i at bygge smaa og store Fare-Baader, ja og Skibs-Jægter, hvilket Skibsbyggerie med 2 eller 3 Jægter de vare i Arbeide med paa Salten fiordz Botten, den Stund Retten der holdtes.

 

Herved maa dog give min u-forgribelig Tanke tilkiende: Saasom disse Bønder, alleene bruge Øxen, at tilhugge Planker til Jægter, og Boord eller Bræder til Huussers Indreedning, ei videndes af noget Saugbrug; Saa kunde være got, at et Saugbrug her blev anlagt, for at skiære en 4, 6, à 10 Boord af en Saug-Stok, hvoraf de nu ved Øxen kun kan faae 1 eller 2; ved hvilken sidste Maade meget Skoug bortskrælles og forspildes, som ved en Saug-Mølle kunde spares og komme til Nytte; Helst det er Kongens Alminding, hvoraf Timmeret tages: Dog ville dette Saugbrug indskrenkes og limiteres kun til Boordz-Skiørsel til indenlandz Huus-Behov hiemme i Nordland, ei til Udførsel udaf Landet; I Henseende at Skougen i denne Provindz er rar.

 

Merkværdigheder

Over dette at Saltens Fiord har saa store Herligheder af Fiskerie i Strømmene, og af Skibs samt Baaders Byggerie udaf Skougen, Indvaanerne og ved Strømmene ligesom af Naturen imod Fremmedes Anfald ere forvarede, saa have i gamle Dage vældige Høvdinger her inde i Fiorden boet.

 

Deraf sees endnu Kiende-Tegn paa begge Sider af Fiord-Bredden: Saasom paa den Gaard Liønæss i Skierstad Sogn, 1/8 Miil Vesten for Kirken adskillige runde Jord-Houger, paa 2de af hvilke endnu staae opreiste Steen-Pillere af 2 Mændz Høyde; Paa den Nordre Fiord-Bredde har den Gaard Miøenæss lige-saadanne Jordhouger, hvori naar er bleven gravet, har man fundet Menniske-Been, og forrustede Jern-Støkker af Sverd.

 

Junker Preben von Ahnen

Hertil kommer den 3die Antiqvitet, som paa denne Saltens Fiordz Botten bemerkes:

 

Man seer her nemlig Rudera af 2de gamle forfaldene Skandser, af Amtmand Preben von Ahnen og Knud Gedde i Høysalig Kong Christiani Vti Tider Anno nogle og 1670 opbygde, den Eene mindre af Jord og Timmer ved Oosen eller Munden af Salt-Elven, hvor denne i Saltensfiord falder, den Anden af bare Furre-Timmer, fiir-ekkig med 4 vide Bollverker paa Fiskvog-Bakken imod Fiorden,omtrent over 100 Skritt stor; Til hvilke at bygge man har brugt Land-Soldatre, som i den Tid i heele Nordland vare udskrevne.

 

Anleedning til denne Forskandsning har vel givet det Indfald, Velbemeldte Amtmand von Ahnen om de Tider havde giort fra Saltdalen ind i Sverrigs Pita Lapmark, og der ladet deres Smelte-Hytte og Husse afbrende; Fordi de Svenske vare gaaet over Grendsen, og paa Nasavara, et Norsk Field, havde skurfet efter en Deel Sølv-Malm, og ladet den derfra til denne Smelte-Hytte i Pita Lapmark overføre; Ihvorvel disse Skandser u-forgribelig siunes at være u-fornødene; Thi fra Siøkanten laae de en 4 og fra Grendsen til Landz en 6 Miile,igiennem u-beboede Udørkener af vilde Fielde og Moradser, hvor Vejen ikke uden i høyeste Sommers-Tid, og endda kun for leedige Personer er passable; Desforuden kunde de Skandser paa denne Kant fra Sverrig forbigaaes, og ligesaa vel Sønden-for til Bejerdalen, som Norden-for til Foldens Fiord i Norge nedkommes.

 

Imidlertid har denne Amtmand von Ahnens Expedition efterladt sig et stedzevarendes Minde: Idet at den Dal, hvor Salt-Elven paa Grendsen opkommer, igiennem den Velbem:te Amtmand gik ind i Sverrig, endnu til denne Dag af Bønder og Lapper kaldes Junkerdal, og et stort Støkke af Salt-Elven, der hvor han med sine Folk overfoer, har det Navn af Junker-Elv.

 

Efterat Forhøret d: 18 Junij paa Rognan var sluttet, blev samme Dag skrevet til Fogden over Salten, Hr.Randulf, og Amtmanden, EtatsRaad Schelderup angaaendes 2 smaa Jern-Støkker, hvilke i forrige gamle Tider i de der forfaldene Skandser hafde været, og nu i et Nøst vare indlagte, i Sand og under Skrab næsten nedgravede, at de til Tronhiem maatte sendes i det Kongelige Tøy-Huus, til Deres Kongelige Majestets Tieneste.

 

Samme Dato reist fra Rognan igiennem Saltensfiord først i Nord, siden i Nord Ost til den Gaard Fosk i Foskviigen.

 

 

 

PETER SCHNITLER

 

Av Jan Dagfinn Monssen

 

Peter Schnitler,"grensemajoren", ble født den 17.januar 1690 i København. Han var sønn av en tyskfødt kjøpmann som var gift med en dansk kjøpmannsdatter. I 1707 begynte han å studere ved universitetet i København. Året etter, i 1708, ble han sendt av sin far til universitetet i Rostock. Her hadde han antakelige slektninger idet hans oldefar hadde vært kjøpmann og kirkeverge i Rostock. Det studium han slo inn på var jus. I tillegg tilegnet han seg språk som tysk, fransk og latin.

 

Studiene i Rostock varte i 3 år og han ble deretter (1711) ansatt i en sivil-militær stilling i den danske hær. I stillings medfør førte Schnitler i de følgende årene en omskiftelig tilværelse. Dette var under den store nordiske krig.

 

Den 11.september 1717 ble Schnitler ansatt som auditør og regimentskvartermester i 1.Trondhjemske nationale infanteriregiment. Han deltok i forsvaret av Trondheim høsten 1718 og ble ansatt som kaptein og sjef for det Størenske kompani. Den 23.mai 1719 giftet han seg med Sophia Meitzner, datter av hans regimentssjef. Schnitler ble utnevnt til major den 23.juni 1734. I tillegg virket han som juridisk rådgiver for næringsdrivende.

 

I 1742 fikk Schnitler i oppdrag å foreta de forberedende grenseundersøkelsene fra Røros og nordover. At denne viktige oppgaven ble gitt til en danskfødt offiser, hadde sin forklaring i at Schnitler var jurist med erfaring i å oppta vitneforklaringer etter 7 år som militær auditør. Fra 7.april 1742 til 29.november 1745 nedla Schnitler et betydelig arbeid og foretok 3 omfattende undersøkelsesreiser for å kartlegge grensene mot Sverige. Han arbeidet videre for grenseverket fram til sin død i Trondheim den 21.januar 1751 og takket i 1750 nei til å bli amtmann i Finnmark.

 

Major Peter Schnitlers "Grenseeksaminasjonsprotokoller 1742 - 1745" er utgitt av Riksarkivet, Kjeldeskriftavdelingen i 3 bind.

 

_______________________________________________________________________

Jan Dagfinn Monssen